Menu

Historie

 

Brede Idrætsforening, som i dag er en fodboldklub, blev stiftet i 1920 og har baner på Bredebovej lige i hjertet af det "Det Grønne Område".

En kreds af arbejdere fra Brede Klædefabrik startede allerede i 1909 det, der senere blev til Brede Idrætsforening i 1920. I de omkringliggende byer blev der spillet fodbold og dette behov synes også at være lige så stort i Brede. Derfor indkaldte F. M. Madsen og Georg Andersen til møde for at vejre stemningen i byen. Opbakningen var stor og F. M. Madsen indkaldte på denne baggrund til en stiftende generalforsamling, hvilket skete fredag den 20. august 1920 på Brede Skole. Hermed var Brede Idrætsforening en realitet.

En begyndelsen var en af de største udfordringer for Brede Idrætsforening baneforholdene. Men her trådte Brede Klædefabrik til og stillede en græsmark til rådighed.

Allerede i 1937 sikrede klubben sig adgang til den sjællandske oprykningsrække, idet klubben vandt en afgørende kamp mod Udby.

 

 
Holdet der spillede Brede IF i oprykningsrækken 

 

Klubbens juniorhold (1. junior) vandt samme år klubbens første sjællandsmesterskab ved i finalen at vinde over Næstved med 5-0.

 

 
1. junior som Sjællandsmestre i 1937 

 

På baggrund af en lånebevilling på 15.000 kr. i 1937 fra kommunen forelagdes planerne for opførelsen af Brede Idrætsforenings klubhus på generalforsamlingen i januar 1938. Med kun en enkelt stemme imod blev planerne for opførelsen stemt igennem. Samme aften meldte 30 mand sig til byggeprojektet og der blev nedsat et arbejdsudvalg, som skulle forestå opførelsen. Allerede den 26. november samme år var man klar til indvielsen af klubhuset, hvilket skete med afholdelse af et par store fester.

Den 5. maj 1939 blev den nye bane indviet og allerede i 1940 overtog kommunen banen fra Brede Klædefabrik. 1939 var samtidig året, hvor klubbens ynglinge vandt Sjællandsmesterskabet med sejre over Køge, Lyngby og Holbæk i de afsluttende kampe.

I 1941 overraktes 15 af klubbens medlemmer æresemblemet i sølv som tak for deres indsats i foreningsarbejdet. Samme år luftedes i øvrigt den tanke at sammenslutte klubberne i Brede, Virum og Lundtofte, uden at det dog nåede at blive en realitet.

I 1956 havde Brede Idrætsforening tilmeldt fire hold under SBU's turnering; et mellemrækkehold, et B-hold, samt et fjerde og femte juniorhold.

Mere følger ...

Luk